Hævn & tilgivelse

Livet mellem mennesker går ikke altid gnidningsløst, og alle oplever fra tid til anden at blive forurettet. Ønsket om gengæld og hævn kan melde sig. Hvilken rolle spiller hævn og straf i livet og samfundet i dag? Har man ret til at skælde og smælde, når nogen overtræder ens grænser? Eller bør man tilgive? 24:12 har mødt landsdommer Finn Andersen til en snak om sagen

Tilgivelsen kan forvandle, det kan hævn og staf ikke, siger landsretsdommer Finn Andersen.

Det er som om, det er lettest at tale om hævn, når det er langt væk i afstand eller tid. Hævn er ikke et ord, der er i høj kurs i dag. Vi bruger ikke ordet hævn, når forældre sender deres børn ind på værelset, fordi de ikke opfører sig ordentligt eller når trafikanter råber efter andre trafikanter. Og så smager det nok alligevel lidt af hævn.

Selvom det ikke er et ord, vi kan lide at bruge, når vi skal forklare eller retfærdiggøre vores handlinger, så spiller hævn måske alligevel en rolle i vores liv. Hvilken rolle spiller hævn egentlig for os danskere, der lever i et moderne samfund? Og er det dybest set det, der ligger bagved, når samfundet straffer? 

Hævn er noget, vi alle føler

Finn Andersen er landsdommer ved Østre Landsret i København; den ene af Danmarks to landsretter. Han er også far, ægtefælle og trafikant. Finn er ikke nogen grønskolling i det danske retssystem. Han har været landsdommer i ti år, og før da dommer i Københavns byret i fire år. Desuden har han været ansat i Justitsministeriet i en årrække. Hvis nogen kan give et kvalificeret bud på, hvad hævn er, og om hævn spiller en rolle i vores forhold til hinanden og i det danske retssystem, så må det være ham. "Hævn er en følelse, som vi alle oplever i større eller mindre grad. Det er dybest set et forsøg på at genoprette forholdet mellem os," siger han. Hvis der er en, der slår mig i ansigtet, er der skabt en slags ubalance i vores forhold, og det naturligt at have lyst til at slå igen. 'Man skal ikke kunne slå mig ustraffet', tænker vi."

Han fortæller, at hævn i bund og grund handler om, at skulle have gjort et regnskab op. Og, forklarer Finn, hævn spiller også en rolle, når det danske samfund straffer.

"Hævn var ikke noget, vi lærte om, da jeg studerede på universitetet, men fra mit arbejde er jeg ikke i tvivl om, at der også er et element af hævn i det, når samfundet straffer. Mit behov for hævn skulle gerne være opfyldt, når en, der har begået en lovovertrædelse imod mig, bliver straffet af samfundet." 

"Men hævn er ikke den vigtigste grund til, at vi straffer. Vi straffer for at forebygge forbrydelser. Hvis vi ikke straffede, ville det være det samme som at sige, at det er i orden at begå forbrydelser. Samtidig vil vi gerne hjælpe forbryderen til at blive en del af samfundet igen. Med straf søger vi at påvirke både forbryderen og alle os andre til at forstå, at forbrydelse er en dårlig vej." 

Straf har i mine ører en negativ klang. Men Finn forklarer, at straf kan være en hjælp til at komme videre i livet. Det kan for eksempel være tilfældet, når forældre straffer deres børn som et led i opdragelsen. 

Forældre straffer for at hjælpe deres børn, og set fra samfundets side kan straf også kan være til hjælp for forbryderen. Den, som har gjort noget galt, kan selv have et behov for at afsone straffen. Han kan have et behov for at vide, at han har taget sin straf og fået vasket tavlen ren," forklarer Finn. 

Straf kan ikke forvandle

Som borger i Danmark kan man få prøvet sin sag i byretten. Hvis man ikke er tilfreds med resultatet, kan man anke til landsretten. Finn Andersen mener, der er kommet flere sager, hvor hævn spiller en rolle. "Vi lever i et rettighedssamfund, hvor vi føler os krænket, når vi ikke får den ret, vi mener at have krav på. Vi føler os som ofre. Vi holder på vores ret og finder os ikke i noget. Hævnen ligger tæt op ad dette. Jeg vil have min ret og skal nok få den på en eller anden måde."

Han forklarer, at det bliver et tungt samfund, hvis vi ikke viser barmhjertighed og tilgivelse i vores hverdag. Vi kommer til at stå i hver sin lejr og råbe af hinanden. Tilgivelsen kan nemlig noget, hævnen ikke kan," forklarer han. 

"Tilgivelsen mellem mennesker er meget vigtig for os som samfund og som mennesker, fortsætter landsdommeren og forklarer, at hvis vi insisterer på at være ofre, når nogen gør noget forkert imod os, så ligger ønsket om hævn snublende nær. Så bliver vi så optaget af at andre har gjort os noget forkert, så vi i vores respons glemmer at den anden også er et menneske med følelser ligesom os."

Finn understreger, at der et alternativ til at hævne sig på andre: 

"Jeg cykler til arbejde, og det sker af og til, at der er nogen, der generer mig i trafikken. Den slags sker jo. Hvis jeg føler mig trådt over tæerne, har jeg to muligheder for at svare igen: Jeg kan vælge at reagere, eller jeg kan vælge at tilgive. Tilgivelse er radikal. Det er at træde ud af offerrollen og anerkende, at der er gjort noget forkert, men alligevel vælge at se bort fra det. Det kræver en forsoning mellem parterne, og dette er et godt alternativ til hævnen mellem mennesker, men det er utrolig svært."

Selvom det er svært, er tilgivelsen imellem mennesker alligevel vigtig, mener Finn, for tilgivelsen kan fjerne den byrde, der trykker os. Det kan straffen ikke. Den kan få os til at sige 'okay, nu er der sket en genoprettelse. Der er kommet balance igen' . Tilgivelsen kan forvandle, det kan hævn og straf ikke". 

Artiklen er et uddrag fra en længere artikel bragt i 2012-udgaven af 24:12

Kommentarer?